VejledningerHer findes følgende vejledninger:
1. Byggevejledning for vores masseovn m. indbygget bageovn.
2. Brug af masseovn (ibrugtagning af nybygget ovn, og fyringsvejledning).
3. Vejledning vedr. montage af varmeveksler.
Byggevejledning til masseovn med bageovn
OBS ! Det anbefales stærkt at læse denne vejledning grundigt igennem inden byggeriet påbegyndes (også selv om man er håndværker)
Materialer og værktøj
Element-byggesæt
43 støbte elementer (18 forskellige typer).
2 poser lermørtel (rød stribe)
1 pose betonforsegler (gul eller blå stribe).
1 forplade til montage af indfyringslåge
2 stk pladejernsrør m. kvadratisk tværsnit (til sodlemme)
2 stk. fladjern (evt. til overliggere v. låger)
4 stk. armeringsjern (til montage i element nr. 9)
1 pose m. stålskruer + murbor
1 plade 3mm keramisk isolationmateriale
Jerndele
1 stk. indfyringlåge
1 stk. bageovnslåge
1 stk. askelåge
2 stk. sodlemme
1 stk. skorstensspjæld
1 stk rist
1 stk. forplade til bageovnslåge
Diverse
2,4 m2 10mm stenuld
4 stk. specialmøtrikiker + skruer til fasgøring af indfyrings- og bageovnslåger
Mursten til kappen. Her kan bruges de billigste bagmurssten eller genbrugssten. (massive)
Strandmørtel
100 mm rockwool til isolering oven på ovn
Evt. varmeveksler til produktion af varmt vand eller gulvvarme.
Evt. stenplader e.l. til hylder under låger og foran ovn .
Evt. ny (dobbelt) renselem til skorsten .
Ovennævnte (bortset fra isolering) medfølger normalt ikke.
Værktøj
Murerskeer (stor + mindre)
Mørtelblandegrej (blandemaskine, ”piskeris”, spade e.l.)
Murerbalje/trillebør
3 stk. murerspande
Svamp
Vaterpas (min 1 m)
Tommestok
Vinkelsliber m. diamantskive (230 mm)
Høreværn
Beskyttelsesbriller
Slagboremaskine
10 mm + 6-8 mm murbor
Vinkel
Murerhammer
Nedstryger (eller vinkelsliber m. metalskæreskive)
Unbrakonøgle (5 mm)
Tømmerblyant
Skarp kniv
Sjerneskruetrækker (stor)
Arbejdsgang
Overvejelser inden igangsætningen
Masseovnen består af en kerne opbygget af elementer og en kappe af sten (mursten, natursten e.l.). Imellem disse anbringes et ekspansions/isoleringslag af 10 mm stenuld.
Overfladen af det yderste lag (kappen) kan være som blankmur, vandskuret, pudset, flisebelagt m.v., (med andre ord ret valgfrit).
Inden byggeriet påbegyndes bør man konferere med skorstensfejeren, så minimumsafstande til brændbare materialer overholdes og renseforholdene er acceptable. Det vil normalt være muligt at få godkendt at bygge masseovnen med en afstand af kun 10 cm til brændbart materiale. Placeringen af sodlemme fastlægges også i samråd med skorstensfejeren. Så får man ingen problemer med ibrugtagningstilladelsen.
Placering af ovnen
Ovnen kan placeres mod mur, i et hjørne og mere eller mindre fritstående.
Man skal overveje i hvilken retning varmeudstrålingen skal gå. Ved placering direkte op ad væg, med brug af denne som en del af kappen, vil varmen vandre igennem denne væg og give en varmeflade på den anden side. Hvis dette ikke ønskes, isoleres med ca. 100 mm rockwool.
Under alle omstændigheder skal der imellem væggen og kernen indlægges en min.10 mm ekspansionsfuge (stenuld).
Ovnen behøver ikke at stå direkte ved skorsten. En "røg tunnel" på op til 1,5 m påvirker ikke funktionen af ovnen væsentligt.
Skorsten
Skorstenen kan være en traditionel muret type, en elementskorsten eller en stålskorsten.
For alle gælder, at lysningen skal have et tværsnitsareal på min. 250 kvadratcentimeter (ved rundt, hul svarer dette til min. 18 cm).
Hvis skorstenshullet er mindre (f. eks. en 15 cm iso-kern) kræves mekanisk sug i skorstenen, hvilket er en ikke særlig hensigtsmæssig og energislugende løsning.
Det er også¨muligt at udfræse en eksisterende isokern indsats i en muret skorsten.
Bunden af skorstenen skal normalt kun være en smule over ovnens bundniveau. Dette indebærer, at det fyld, som ofte findes i bunden af murede skorstene skal fjernes, og renselemmen flyttes nedad.
Bemærk at ved ændringer i placeringen og ombygninger/nyinstallationer skal renselemmen være af typen "dobbelt renselem".
Fundament
Kravene til fundamentet svarer til det man kalder ”truckfast underlag”. Dette vil i praksis sige et underlag der svarer til min. 8 cm beton armeret med ca. 3-4 mm armeringsnet.
I nyere huse vil det typisk være det der findes allerede.
I ældre huse uden støbt gulv vil det være nødvendigt at save hul i bræddegulvet, understøtte bjælker (hvis de brydes) og starte på fast jord. Derpå opbygges til passende højde med LECA-blokke (i forbandt). Oven på disse støbes 8-10 cm betondæk m. 3-4 mm armeringsnet.
Toppen af fundamentet skal normalt være under overkant af gulv, for at give plads til at evt. klinker e.l. foran ovnen kan komme i højde med eksisterende gulv.
Fundamentet skal helst tørre i mindst en uge, inden bygningen af ovnen påbegyndes.
Forberedelser til opmuring
Start med at lægge element nr. 1 på rette plads på fundamentet (se mål på tegningen) og streg positionen op på fundamentet med tømmerblyant e.l. Målene for kernen kan findes i snittegningen i den finske byggevejledning. Lav ikke målene for små, hellere lidt større.
Skorstensspjældet skal anbringes på et passende sted imellem ovnbunden og skorstenen.
Bemærk: Den placering af et spjæld, som er skitseret (punkterede linier) på den finske tegning er beregnet til en hurtig optænding i en skorsten med begrænset træk. Dette system bruges ikke herhjemme.
Optegn positionen af skorstenstilslutningen.
Placeringen af udgangen fra bundelementerne til skorstenen kan være hvor som helst inden for det ”ledige” område, d.v.s. det område, som ikke dækkes af element nr. 2. Det er dog bedst at lave udtaget så nær midten som muligt
Opmærk udskæringen på begge elementerne nr. 1.
Fastlæg placeringen af sodlemmene. Dette gøres ud fra overvejelser om at bunden af ovnen skal kunne renses igennem disse.. I nogle tilfælde kan skorstenens renselem fungere som en af renselemmene, hvis den placeres, så man kan nå ovnbunden igennem denne.
Normalt vil en placering på siderne være hensigtsmæssig.
Opmærk også udskæringen til sodlemmene. Hertil kan med fordel bruges de medfølgende firkantede stålplade-tunneler.
Bemærk ! Placeringen af sodlemmen skal være således, at denne ligger over den færdige gulvhøjde.
Bemærk at lågen går længere ned end rammen.
I de to elementer nr. 1 udskæres hul til udgang til skorstenen.
Størrelsen af dette fastlægges uf fra størrelsen af det anvendte skorstensspjæld. Hvis man bruger type 1322 (som er det bedste og mest praktiske at arbejde med) afpasses hullet efter ydermålet af den firkantede ”tunnel” + ekspansionsfuge. (tillæg ca. 15 - 20 mm).
Udskæringen fortages i begge elementer nr.1 i fuld højde af disse.
Vær forberedt på, at støbematerialet er meget hårdt, og diamantklingen kan ”gå død”, hvis den ikke er af god kvalitet. Brug af en almindelig stenskæreskive kan være en god og billigere løsning.
Man behøver ikke at skære helt igennem, men kan nøjes med at skære ca. halvvejs ned på alle sider, og derefter med forsigtig slå stumpen løs med en hammer. Derefter slibes skærestedet rent med diamantskiven.
Håndter elementerne med en vis forsigtighed, da de er meget hårde og let kan knække der hvor tykkelsen nedsættes ved skæringen. Et evt. brud kan dog let tætnes med en smule lermørtel under opmuringen.
Skorstenstilslutning og indmuring af skorstensspjæld.
Der hvor skorstensspjældet indmures indlægges en tætnings/ekspansionsfuge (rockwool e.l.) imellem jern og sten. Stangen til drejning af spjældet afkortes til passende længde, således at bagsiden af skiven under drejeknappen er i plan med ydersiden af kappen/muren.
Røgkanalen til skorstenen kan opmures med brug af almindelige mursten og almindelig mørtel. Til toppen af røgkanalen kan med fordel bruges en almindelig haveflise, som skæres til.
Bunden af skorstenen skal være i plan med, eller max 4 cm over ovnbunden.
Husk at fastspænde unbrakoskruen som fastholder spjældet på drejestangen, inden røgkanalen lukkes til.
Opmuring
Generelt
Alle mureflader på elementerne afvaskes med våd svamp lige inden opsætning for at fjerne støv og sikre god (men ikke for hurtig) vedhæftning.
Til opmuring af skifte 1+2 samt yderkappen m.m benyttes almindelig strandmørtel + lidt cement (ca. 10:1.).
Til opmuring af resten af kernen bruges lermørtel (posen med rød streg).
Lermørtlen blandes grundigt med vand (evt. med mekanisk malingsomrører) til en lind konsistens (som risengrød), som sikrer at elementet kan skubbes på rette plads inden hærdning, men uden at mørtlen flyder helt ud. Påførelsen af mørtlen kan ske med en almindelig murerske, men man også bruge ”konditormetoden”. Man fylder mørtlen i en kraftig plastpose, hvori der skæres et passende hul i et hjørne. Mørtelen presses derefter simpelthen ud i en passende pølse direkte på elementfladen.
Fugetykkelsen skal være 3 mm. Dette kan med fordel sikres ved at bruge 3 mm afstandsstykker (f.eks. flisekryds eller møtrikker), som lægges ned i mørtlen på tre eller flere steder i hver fuge, således at elementerne presses ned til kontakt med afstandstykkerne.
Alle fuger imellem elementerne fyldes ud og jævnes til med murerske, og jævnes efter med en våd svamp. Dette gælder også inden i røgkanalerne.
Elementerne opmures under stadig kontrol af lod og vage. Da elementerne er en lille smule koniske p.g.a. støbningen kan man ikke bare mure kant over kant.
Nogle af elementerne er temmelig tunge, og kræver mindst to mand til oplægningen.
Skifte 1 + 2
Disse skifter opmures med brug af almindelig mørtel (se ovenfor). Imellem fundament og første element bruges en lidt større fugetykkelse for at sikre at dette lægges i vage.
Når begge nr. 1 er på plads foretages indmuring af spjæld (se ovenfor) samt skorstenstilslutning.
Når de to nr. 2 er muret på plads udjævnes overgangene til nr. 1, som vist på snittegningen, ved hjælp af murstensbrokker og mørtel. Hullet i nr. 2 fyldes ud med afskær fra elementer, mursten og mørtel.
Bunden af ovnen pudses glat for at give gode renseforhold.
Når mørtelen er rimeligt tør lægges et stykke kraftig plast ud så det dækker bunden af ovnen. Idéen med dette er at opfange de mørtelklatter som falder ned igennem røgkanalerne under opmuringen, således at de let kan fjernes ved at trække plasten ud igennem en sodlem, når ovnen er færdigmuret.
Bageovns-understøtning/akkumuleringsklods
Efter muring af de to første element-skifter opmures understøtningen til bageovnen af mursten, som vist på snittegningen. Bemærk, at der i første omgang kun skal mures 15 skifter, da de tre sidste skifter udgør en blok for sig selv (herom senere). Det er også muligt at rejse kernen først (indtil bageovnshøjde), og derefter opmure understøtningen bag denne.
Inden opmuringen påbegyndes påklæbes et stykke 10 mm rockwool bag nr. 1 elementerne v.h.a. en tynd blanding af betonforsegler (sæk m. gul stribe).
Husk også at isolere bag bageovnsunderstøtningen.
Skifte 3-9
Disse opmures til og med ét skifte over element nr. 7.
Vær opmærksom på at vende nr. 8 rigtigt (brede overkant udad).
Pas på at målet på 420 mm i ovnlåge-åbningen overholdes.
Bemærk at højden ved toppen af skifte 5 skal være ca. 53 cm over gulvniveau.
Toppen af element nr. 7, skal være i niveau med det øverste element nr. 3, for at sikre korrekt montage af bageovnen. Hvis ikke dette er tilfældes hæves element 7 ved at ligge lidt under, eller det overskydende skæres af med diamantklinge (før det monteres på plads).
Skifte 10 + 11
En murstensklods under bageovnen skal sikre at der bliver god kontakt og varmeoverførsel imellem element nr. 9 og klodsen for at lede varmen godt ind under bageovnen. Inden opmuringen forberedes skifterne ved element 9 derfor på følgende måde:
Der mærkes op til de 4-6 stykker armeringsjern, som skal holde elementet sammen med den bagvedliggende tre-skifte murstensblok. Ved at måle ud fra toppen af 15 skifte murstens-blokken kan placeringen af disse fastlægges.
Med et 10 mm murbor bores ca. 50 mm ind i nr. 9. Et tilsvarende stykke af armeringsjernene slibes lidt til, for at sikre en lettere indgang i hullerne. Derefter bankes de forsigtigt fast i hullerne.
Nu opmures nr. 2 elementerne i skifte 10 og 11. Mørtlen skal have lov at tørre i mindst en time før man går videre. I mellemtiden lægges et stykke af det hvide 3mm keramiske isolering oven på 15 skifte-blokken som ekspansionsfuge. Et skifte mursten mures oven på dette.
Der er nu klar til anbringelse af element nr. 10 og efterfølgende færdigmuring af 3-skifteblokken.
Imellem disse to bruges der ingen isolering, kun mørtel.
Oversiden af 3-skifteblokken skal flugte med overkanten af nr. 10, efter at den er afrettet med et lag puds.
Nr. 10 mures nu på plads, så dets overkant er lige med og i vage med nr. 9 og bageovns-understøtningen. Det kan være nødvendigt at lægge en stump mursten eller lignende under for at holde det oppe på plads, da det ellers vil presse al mørtelen ud af fugen.
Lad mørtelen tørre i mindst 2 timer inden der arbejdes videre.
Skifte 13-15.
De sidste nr. 3 mures nu op. Imellem disse mures 13 og 14 op i vage således at de udgør én plan flade (bunden af bageovnen) med en spaltebredde svarende til afstanden imellem nr. 9 og 10.
Nr. 17, nr. 16 og nr. 18 mures derefter på plads.
OBS ! Nr. 17 og 18 kræver mindst to mand og noget passende højt og sikkert at stå på, for at få den rette arbejdshøjde. Disse to tunge elementern kan med fordel bringes på plads ved brug af et par stykker lægte i passende længde, som bruges til at løfte dem op med.
Derefter afsluttes med nr. 19 og 20.
Bag bageovnen fyldes hulrum til væg ud med rockwool.
Beklædning af kernen.
Ved hjælp af betonforsegler (posen med gul eller blå stribe), tyndt oprørt, klæbes 10 mm rockwool på alle flader af kernen (bortset fra toppen) samt bageovns-understøtningen. Skær derefter fri til alle åbninger. Smør ikke for mange flader ad gangen, da det tørrer ret hurtigt.
Montering af forplader
Forpladerne monteres på kernen vha. betonskruerne (leveret i en plastpose). Pladerne holdes på plads ind mod kernen således at underkanten af åbningen til brændkammeret flugter med underkanten af lågehullet i forpladen.
Derefter bores skruehullerne ind i kernen med det medfølgende 3,5 mm murbor. Kør nogle gange ud og ind med boret i hvert hul, og sørg for at boresmuldet kommer godt ud.
Forpladerne skrues nu fast med skruerne. Det kan være nødvendigt at skrue dem et par gange ud og ind for at undgå at de knækker.
Foran på forpladerne klæbes (brug silikone e.l.) nogle strimler af det hvide isolering e.l. Strimlerne anbringes i samme lodrette linie på begge forplader, og i en afstand af ca. 7 cm fra lågehullerne. Strimlerne fungerer som ekspansionsfuge, og som ledelinie under opmuringen af stenene i muråbningen.
Evt. montering af varmeveksler, rørtilslutning m.v.
Hvis man vælger at montere varmeveksler til opvarmning af brugsvand m.v., skal man overveje om forbindelsesrørene skal føres skjult indenfor kappen. Rørføringen kan med fordel ske inde i understøtningsklodsen.
Varmeveksleren kan også nu med fordel monteres på toppen af ovnen, og tilslutning af rør og temperaturføler foretages. Konsultér en VVS-kyndig vedr. anbringelse af (den lovpligtige, åbne) ekspansionsbeholder, udluftning, temperaturføler m.v.
Rør, som skal indmures, skal isoleres med en skumplast-kappe (isolering og ekspansionsmulighed).
Opmuring af kappen
Under opmuringen af kappen bruges almindelig mørtel (strand- eller bakkemørtel).
Det er en god idé at lægge nogle få millimeters "luft" ind til isoleringen på kernen. Det giver mulighed for at rette evt. skævheder i denne op ved opmuringen af kappen.
Generelt bruges der ikke mere mørtel i kappen end nødvendigt, da tørretiden derved kan begrænses.
De steder, hvor der er brug for at fylde ud (hjørner m.v.) bruges så vidt muligt mursten og brokker, og kun lidt mørtel. Dette indebærer ikke, at der laves huller i konstruktionen, men alle hulrum i kappen fyldes ud for at undgå isolerende virkning og for at øge massen.
Der er temmelig frit spil med hensyn til valg af kappens form og materialer.
Hullet til askelågen tilpasses nogenlunde til hullet i kernen. En lille variation "op ad bakke til askerummet" er helt OK.
Pas på at der under opmuringen holdes en minimumsafstand på 4 cm (+ evt. hyldetykkelse) opad til brændkammer- og bageovnshullerne, så lågerne kan åbne frit.
Ved opmuring omkring indfyrings- og bageovnslågerne skal man sørge for at have tilstrækkelig plads til håndtagene. Det mest hensigtsmæssige er som regel, at lade disse åbninger have en bredde som hele den forreste plane flade af den store forplade og en vinkel på 120 - 135 grader i forhold til denne.
Det er en fordel at have stenhylder under både indfyrings- og bageovnslåge. Hvis disse ikke indmures med det samme er det hensigtsmæssigt at efterlade huller i opmuringen til disse m.h.p senere montage
Over lågerne kan man støtte muren med ståltegl eller de medfølgende fladjern. Man kan naturligvis også lave en rigtig murerbue med hjælp af en midlertidig understøtning.
Toppen af kappen afsluttes i en højde af mindst to skifter (ca. 12 cm) over toppen af kernen, således at isoleringen oven på denne (min. 100 mm tyk) ligger under murens overkant.
Oven på isoleringen kan lægges en gipsplade, et tyndt mørtellag eller lignende ubrændbart. Førstnævnte er mest praktisk, hvis man gerne let vil kunne komme til en evt. varmeveksler senere.
Montage af låger og lemme
Indfyringslågen
Denne fastgøres i forpladen v.h.a. de medfølgende fladjernsmøtrikker, som anbringes på bagsiden af forpladen diagonalt i hjørnerne. Derefter skrues lågen fast med 6 mm skruer (25 mm lange) igennem hjørnerne ind mod forpladen.
Bageovnslågen.
Denne skrues fast i forpladen vha. 4 stk. 6 mm undersænkede skruer (25 mm lange) igennem hullerne i hjørnerne af rammen og ind i gevindhullerne i forpladen.
Askelågen
Denne fastgøres med skruer og rawplugs i den murede åbning.
Askelågen holdes inde på plads, og ved hjælp af et 3-4 mm murbor i boremaskinen (slagindstilling) mærkes igennem hullerne skråt indad i murstennene. Derefter bores hullerne (igen skråt indad) med et murbor svarende til rawpluggens tykkelse (6-8mm).
På rammen af lågen anbringes lidt betonforsegler (for tætning) og lågen skrues på plads.
Mellemrummet imellem kernen og kappen tætnes med mørtel eller betonforsegler. Det samme gøres med evt. mellemrum imellem rammen og indmuringshullet.
Sodlemme
Sodlemmens ramme presses ind i den medfølgende firkantede tunnel af jernplade. Rammen vil normalt sidde godt fast heri, og behøver ingen skruer.
På bagsiden af rammen (den som skal vende ind mod ovnen) smøres betonforsegler (risengrødskonsistens). Tunnelen skubbes på plads, og der tætnes ligeledes i mellemrummet mod kernen med betonforsegler, der hvor tunnelen ender.
HUSK at fjerne plasten i bunden af ovnen inden optænding.
OBS !: Ovnen skal have lov at tørre ind den tages i brug. Ved 20 grader tager det ca. 4 uger. Tørringen kan fremskyndes ved brug af varmeblæser. Ved lavere temperaturer omkring 6 uger. Følg ibrugtagnings-vejledningen og fyringsvejledningen når fyringen påbegyndes.
PS: Kontakt mig gerne hvis I behøver yderligere vejledning.
Leif Stubkjær
Tlf.: 4870 8070
Mobil: 2671 8071
Mail: leif@stubkjaer.net
God fornøjelse med byggeriet og med brugen af jeres masseovn.
Vejledning for brug af masseovn
Opstart (nybygget ovn)
Under bygningen af ovnen er der muret ganske meget vand ind i den. Dette skal først tørre ud, da det ellers vil skabe damp under optændingen, og bevirke at ovnen ikke kan brænde ordentligt. Desuden vil der udvikles en masse røg, og man risikerer at ovnen sprækker.
Den nybyggede ovn skal derfor tørre i min. 4 uger (ved ca. 20 grader) og ca. 6 uger ved lavere temperatur. Under tørringen skal alle låger samt skorstensspjældet holdes åbne.
Man kan fremskynde tørringen ved at blæse varm luft (via en varmeblæser) ind igennem askelågen i 2-3 dage. Dette vil kunne skære en uge af tørretiden. Andre låger skal da være lukket.
Man starter fyringen lidt forsigtigt med ca. 3 kg brænde, og øger i løbet af ca. en uge til de normale 11-12 kg. Ved små brændemængder vil ovnens varmeafgivelse være ret beskeden
Ved optænding i den kolde ovn følges retningslinierne beskrevet i fyringsvejledningen nedenfor.
Fyring m.v.
Generelt
Det kan måske godt lyde lidt kompliceret, når man læser denne udførlige brugsvejledning, men når
man går i gang, finder man hurtigt ud af funktionen og kommer ind i en rutine.
Masseovnen er den type brændeovn, som giver den mest effektive og reneste forbrænding samt den
bedste varmekomfort.
Den er i princip en stor stenovn, som kan lagre varmen fra fyringen i adskillige timer. Man fyrer typisk intensivt i 1 time hvert døgn, hvorefter varmen fra ovnen afgives i et jævnt tempo i resten af døgnet. Hvis det er rigtigt koldt (midt om vinteren) kan man fyre to gange i døgnet.
Varmen afgives til rummet i form af langbølget strålevarme, som giver en jævn og behagelig varmefordeling i stuen. Temperatursvingningerne over døgnet er meget små.
Ovenstående gode egenskaber forudsætter naturligvis, at ovnen bruges korrekt og at brændet er af rette størrelse og tørhedsgrad.
Brændet
Al slags træ kan bruges i en masseovn. Undtaget herfra er selvfølgelig affaldstræ med terpentinbaseret maling samt trykimprægneret træ. Disse typer skaber meget giftige gasser ved afbrænding.
Briketter af pressede træspåner e.l. er ikke egnede til masseovn, da de er svære at arrangere ordentligt i brændkammeret og brænder for langsomt.
Træer til brænde skal helst fældes i januar/februar, hvor de har mindst saft i sig. Efter fældning skal træet skæres op og kløves snarest muligt. Hvis det derefter behandles rigtigt kan det nå at blive klart til brug ved fyringssæsonens start.
Brændet skæres op i stykker på 30-40 cm. Disse kløves således at brændestykkerne har en maksimal tykkelse på ca. 10 cm (gælder for hårdt træ som bøg, birk o.l.) og ca.15 cm for blødt træ (gran fyr o.l.).
Brændet lagres på et vel ventileret og tørt sted. Det tørrer bedst udendørs, men det kræver en overdækning så regnen ikke siver ned igennem stakken.
OBS ! Det er både ulovligt og sundhedsskadeligt at afbrænde affald (mælkekartoner m.v.) i ovnen. Papir, pap o.l., som kan genanvendes, skal selvfølgelig til genbrug (bortset fra den smule, som bruges til optændingen).
Før optænding
Brændet lægges i ovnen. Der bruges typisk ca. 10 kg brænde pr. fyring. Dette svarer til en mellemstor kurvfuld af birke- eller bøgebrænde. Ved brug af fyr og gran bruges en kurvfuld med top (men stadig ca. 10 kg).
1.Brændestykkerne lægges i brændkammeret tæt sammen med enderne ind- og udad.
Kammeret fyldes op (højst i niveau m. toppen af glasset i lågen).
Vær opmærksom på, at ingen brændestykker må rage ud, så ovnlågen går imod (glasset kan smadre).
Oven på brændet lægges desuden avispapir fra ca. en sektion af en avis e.l. revet i smalle strimler.
Ved optænding i en helt kold ovn skal der bruges godt med avispapir og desuden lidt pindebrænde samt evt. en optændingsblok og/eller lidt lampeolie/grill-optændingsolie.
Kontroller at askeniveauet i askerummet ikke er så højt at det hindrer ordentlig lufttilførsel igennem
brænderisten.
2. Skorstensspjældet åbnes.
3. Askelågen åbnes ca. 3 cm ved hjælp af drejehåndtaget (skubbes ind og drejes samtidigt).
4. Luftspjældene øverst og nederst i den store låge (indfyringslågen) skubbes helt til højre. (Øvrige spjæld
skal være længst til venstre).
Optænding og forbrænding
Der tændes op i avispapiret oven på brændet. Selv om dette kan virke uvant for de fleste, er det den
rigtige måde at tænde op på (også i andre ovne), fordi ilden arbejder sig nedad i takt med at røggasserne
frigøres, og man opnår den bedste forbrænding og udnyttelse af brændet.
Hvis optændingen ikke lykkes ved første forsøg, gentages processen, når avispapiret er brændt helt ud.
Det drejer sig om at nå op på den kritiske temperatur (antændelsestemperaturen for træ) for at få gang i
bålet. Denne ekstra optænding kan være aktuel ved første fyring i en kold ovn, men ved de følgende
fyringer er der ingen problemer. (Brændet vil da være forvarmet og tørret og skorstenen varm.).
Man kan evt. åbne fyringslågen få centimeter for at øge lufttilførslen i denne første fase. Når forbrændingen er godt i gang lukkes lågen..
Når bålet brænder rigtigt skal man kunne se flammer helt op i bageovnen. Der må ikke "knibes" på lufttilførslen for evt. at udstrække forbrændingstiden, (som man kan finde på ved en almindelig stål-
brændeovn). Forbrændingen og varmeafsætningen er kun effektiv ved denne høje forbrændingstemperatur (ca. 900 grader). En god indikator for korrekt forbrænding er fyringstiden, som ikke skal være mere en ca. én time (for 10 kg brænde).
Det sod, som evt. afsættes på ovnlågen under optændingen, brænder af når forbrændingen er korrekt.
Normalt er det ikke nødvendigt, men man kan godt fylde efter med mere brænde, mens der stadig er ild
(men kun højst et halvt kammer).
Under afbrændingen kan man med fordel holde øje med, at brændestykkerne ligger tæt sammen, og
evt. skubbe dem sammen v.h.a. ildrageren eller skovlen. Jo tættere de ligger - des bedre forbrænding.
Dette er ikke nødvendigt, men gavner varmeafgivelsen.
OBS ! Brug en handske e. l., da håndtaget til lågen bliver varmt, og strålevarmen fra brændet er meget stærk.
Efter fyringen
Når bålet er brændt ned til det stadium, hvor flammerne er små, og der kun findes et lag gløder
tilbage, lukkes alle spjæld. Efter dette tidspunkt køles ovnen mere af lufttilførslen end den opvarmes.
Der går 8-10 timer fra den første optænding i kold ovn til varmen har forplantet sig igennem
stenmassen og kan mærkes på overfladen og i rummet. Derefter vil ovnen afgive varme i et jævnt tempo.
Ovnen bliver aldrig mere end håndvarm, men varmer alligevel godt p.g.a. sin store overflade.
Klargøring til næste fyring
Det er en god ide at lægge brændet til næste fyring ind så snart som muligt, da det nye hold brænde
derved bliver "ovntørret", og har meget lettere ved at fænge. Men dette må først ske tidligst 3 timer efter at
den foregående fyring er afsluttet. Hvis man fyrer om aftenen er det helt OK at lægge næste hold brænde
ind den følgende morgen.
OBS! Hvis det nye hold brænde lægges ind for tidligt kan det selvantænde.
Man skal også sikre sig, at der ikke findes gløder tilbage, som kan antænde brændet i utide. Skorstensspjældet er jo lukket, så en utidig antænding vil give en del røg i stuen. Hvis der sker en utilsigtet antænding, skal man åbne skorstensspjældet, luftspjældet i ovnlågen samt askelågen ligesom til en normal
fyring, tænde op og gennemføre fyringen som vanligt.
Brug af bageovnen
Bageovnen er klar til brug ca. 1-1½ time efter at fyringen er gennemført. Inden ovnen bruges fejes asken i bunden af bageovnen ned i spalten. Åbn skorstensspjældet under denne operation så man undgår askeskyer ud i stuen, men husk at lukke det igen.
Hvis man skal lave pizza kan man starte umiddelbart efter at ovnen er lukket ned (alle spjæld lukket). De bager perfekt ved den høje temperatur (ca. 300 grader), og skal ikke have mere end højst 5 min.
Efter ca. 1½ time er temperaturen i ovnen ca. 250 grader, og den falder langsomt til ca. 150 grader over de næste 2-3 timer. Man kan købe et lille ovntermometer (af stål), som kan sættes ind i ovnen, hvis man ønsker at kende temperaturen. Med lidt erfaring kan man godt undvære dette.
Ovnen kan nu bruges til bagning og stegning, ligesom en normal ovn. Den giver en meget jævnt fordelt
varme, og er særdeles velegnet til bagning af brød, pizzaer, kager m.v., som får en særlig aroma og
sprød skorpe.
Den er også rigtig god til stegning af kød og til sammenkogte retter, gratiner, grønsager, kartofler, ris m.v. og til alt andet, som kan tilberedes i en normal elektrisk ovn. (Brug kun ildfaste fade/skåle, kokotter e.l. samt gryder uden plasthåndtag).
Man skal selvfølgelig holde lidt øje med maden, da ovnen ikke har nogen termostat. Det foregår ved at åbne lågen og lyse ind med en lommelygte.
Rengøring af glasruder
Under brug bliver ruderne lidt "tågede". (Glasset i bageovnslågen vil normalt være grå-sort).
Hvis man ønsker en klar rude i indfyringslågen hele tiden, kan man rense denne ved hjælp af et stykke
vand-vædet køkkenrulle eller klud, som dyppes i asken. Denne fungerer som et effektivt rensemiddel, og der må ikke benyttes andre rengøringsmidler (kan skade det keramiske glas). Derefter tørres efter med
køkkenrulle/klud med rent vand.
Tømning af askerum
Asken samles i askerummet under brændkammeret, og renses ud når niveauet nærmer sig risten.
Normalt skal man regne med at fjerne aske ca. en gang om måneden (naturligvis afhængig af hvor meget man fyrer). Denne operation kan godt give temmelig meget støv i stuen, hvis man ikke passer på. Vi bruger selv følgende metode for at nedsætte støvudslippet:
Åbn skorstensspjældet. Derved skabes et undertryk i ovnen, som vil medvirke til at suge evt. askeskyer ind i ovnen.
Brug en fornuftig askespand e.l. med låg. Man skal ikke skovle aske direkte ned i plastposer, papirposer, trækasser eller andet brændbart. Man kan risikere at der er lidt gløder tilbage, som kan antænde brændbart materiale.
Når asken skovles ud af askekammeret skal det gøres med meget forsigtige bevægelser, og stille lempes ned i askespanden. Under denne operation har man støvsugeren kørende (uden mundstykke) hvor man følger efter skovlen med slangen, nær nok til at evt. askeskyer suges op, men selvfølgelig ikke så tæt at man suger af asken på skovlen.
Lad asken stå et par dage i askespanden, (så man er sikker på at alle gløder er døet ud) inden den ekspederes videre til affaldsspanden (eller spredes ud på jorden i haven).
Rensning i bunden af ovnen
Under forbrændingen transporteres små mængder af aske igennem systemet og aflejres i bunden af ovnen og skorstenen. Skorstensfejeren renser normalt skorstenen, og fjerner asken i bunden af denne. En gang om året skal der også renses i bunden af ovnen. Dette foregår med en støvsuger igennem de små renselemme. Dette arbejde kan skorstensfejeren selvfølgelig også udføre, hvis man beder ham om det (som regel mod betaling). Lemmen tages af ved at løfte op i den og derefter trække den ud.
God fornøjelse med jeres ovn !
Solvej 1, 3220 Tisvildeleje, DK * Ph.: +45 4870 8070 * Mob.: +45 2671 8071 * Homepage: www.stubkjaer.net
3. Vejledning vedr. montage af varmeveksler i masseovn
Denne vejledning gælder for den varmeveksler, som leveres af Vedvarende Energi
Generelt
Denne vejledning er kun retningsgivende. Ved montage og tilslutning af varmeveksleren til husets varmesystemer bør man rådføre sig med en VVS sagkyndig for at sikre en lovlig og funktionsduelig montage.
OBS ! Loven kræver en såkaldt "åben ekspansionsbeholder" i systemet af sikkerhedsmæssige hensyn.
Man kan opvarme vand i begrænset omfang vha masseovnen. Regn med at det normalt er muligt at få opvarmet det varme brugsvand eller gulvvarme i et areal på 12 - 15 m2.
Varmeafgivelsen er naturligvis afhængig af hvor meget man fyrer i masseovnen, og i yderperioderne af fyringssæsonen vil der være mindre varmekapacitet at udnytte. Det er derfor nødvendigt at have en supplerende varmekilde til opvarmning af brugsvandet. Valg af denne kilde er afhængig af hvad man har til rådighed f.eks. oliefyr, gasfyr, fjernvarme, jordvarme, luftvarme m.v.
.
Varmtvandsbeholderen
Varmtvandsbeholderen bør være af en vis størrelse (min 100 l) for at have tilstrækkelig varmelagringskapacitet. Ved kombination med solvarme bør den være mindst 150 l (gerne 2-300 l).
Ved brug af ovennævnte supplerende varmekilder kræves en varmtvandsbeholder med to spiraler eller en kobling med varmeveksler.
En termostatstyret el-patron i beholderen er en nem form for supplerende varmekilde, som medfører at man kan nøjes med én varmespiral i beholderen.
Det optimale system, hvis man ønsker at satse på vedvarende energi (og god langtidsøkonomi), er en kombination med solvarme. Denne løsning kræver normalt også to spiraler, men kan til nød "dele" spiral med vandvarmen fra masseovnens varmeveksler vha af ventiler/haner, som kan omstille imellem de to kilder.
Vandcirkulation og styring
Transport af det varme vand fra varmeveksleren til varmtvandsbeholderen sker ved hjælp af en cirkulationspumpe, som anbringes nær varmtvandsbeholderen. Pumpen skal køre så længe der er varmeoverskud at hente fra varmeveksleren i masseovnen. Start/stop af pumpen udføres af en elektronisk styreboks (temperaturdifferensstyring), som får input fra temperaturfølere (f.eks. siliconefølere) i varmeveksleren og i varmtvandsbeholderen. Når temperaturen i varmeveksleren er typisk 10 grader højere end i bunden af varmtvandsbeholderen starter pumpen og cirkulerer vandet igennem spiralen indtil temperaturforskellen er på typisk 5 grader.
Kombination med gulvvarme
Det er også muligt at kombinere med gulvvarme. Den aktuelle fordeling og styring vil afhænge af ens prioriteringer og muligheder. Planlægning og udførelse bør ske i nær kontakt med en kyndig VVS mand.
Montage af varmeveksler
Der er to mulige steder at anbringe varmeveksleren:
1. Oven på masseovnens kerne.
2. Indmuret i masseovnen.
Oven på kernen
Varmeveksleren lægges oven på toppen af den færdige kerne. For at sikre den bedst mulige varmeoverførsel nedlægges den i et tyndt lag mørtel, som udfylder evt. mellemrum.
Oven på varmeveksleren isoleres med 100 mm rockwool, og man afslutter med en gipsplade (ubrændbar), et tyndt lag mørtel e.l.
Indmuret
Varmeveksleren kan indmures i kernen bag ved brændkammeret, (bag element nr. 7 og ca. 15 cm op langs nr. 9). Bagved og under varmeveksleren anbringes 10 mm isolering for at skabe ekspansionsmulighed.
Ved denne løsning skal man sikre sig at en evt. udskiftning af temperaturføleren (se senere) er mulig via et rør (elektrikerørr e.l.) ind til denne.
Rørføringer
Rørføringerne vil være afhængig af de lokale forhold, og kan føres både til gulv, i væg eller til loft.
Rør der indmures skal isoleres, både af hensyn til at minimere varmetab og aht til ekspansionsmulighed.
Varmeveksleren er forsynet med ½ " studse og ½ " eller 14 mm rør vil normalt være fuldt tilstrækkeligt til en god cirkulation.
Tilslutning af varmeveksleren
Varmeveksleren har 4 studse, hvoraf kun de tre normalt benyttes. Valget vil afhænge af den aktuelle rørføring. Generelt gælder, at man leder det "kolde" vand ind nederst og tager det varme ud øverst.
Vandstrømningen i varmeveksleren skal ske diagonalt.
Den tredie studs bruges til temperaturføleren, som er nødvendig for styring af start/stop af cirkulationspumpen. Denne anbringes i et "dykrør" (et kobberrør, som går 10-15 cm ind i beholderen) indsat i den ledige øverste studs.
Den fjerde studs proppes til.
Ved varmeveksleren skal monteres en udluftningsmulighed til brug under påfyldning af systemet.
Trykprøvning
Ved evt. trykprøvning af det færdige system må ikke anvendes et højere tryk end 2 bar (1 bars overtryk = 10 m vandsøjle), da varmeveksleren kan deformeres ved højere tryk.
|
|