Forside Introduktion Opbygning Placering Forudsætninger Dele Pris Vejledninger Billeder

LogoVed=Varende Energi har specialiceret sig i højeffektive og miljøvenlige masseovne. Vi bygger og kan levere stort set alle dele til masseovne.
Nødvendige forudsætninger

Skorsten
Det er indlysende, at ovnen skal kobles på en skorsten. De fleste almindelige skorstene fungerer udmærket sammen med en masseovn. Som grundregel gælder, at lysningsarealet (hullet) skal være på min. 250 cm2.
I en del tilfælde vil det være nødvendigt at fjerne fyldet i den nederste del af skorstenen, da ovnen skal tilkobles helt nede i bunden. Ofte vil renselemmen også skulle flyttes. Det er som regel ikke store og dyre operationer.
Det er naturligvis afgørende om skorstenen står på et hensigstmæssigt sted for bygningen af ovnen. Man kan "snyde" lidt ved at lave en vandret røgkanal imellem ovn og skorsten, men den må ikke være for lang.
Alternativet er naturligvis at opføre en ny skorsten eller installere en stålskorsten. Det er ikke nødvendigt (snarere spild af penge) at montere en iso-kern i skorstenen. En muret skorsten fungerer i princip som en forlængelse af masseovnen, hvor man akkumulerer varme, som senere afgives til huset.

Fundament
Ifølge sagens natur er masseovnen en "sværvægter" på normalt ca. 2,5-3 tons.
Den kræver derfor et fundament af en vis styrke. Da vægten imidlertid er fordelt over et areal på ca. én kvadratmeter, er det ikke så galt endda. I huse hvor der er støbt gulv, er dette normalt tilstrækkeligt. Ved bræddegulve må man fundere. Det gøres typisk med Leca-blokke som isolation og med et støbt betondæk ovenpå.

Isolering
Masseovnen kan naturligvis levere varme uanset hvordan huset er isoleret, men den er normalt dimensioneret efter at kunne opvarme størstedelen af et normalt velisoleret enfamiliehus.

Rådgivning og projektering
Når man er nået til en rimeligt seriøs fase i sine overvejelser vil det være hensigtsmæssigt at inddrage os som rådgiver/ovnsætter. Vi vil, ved at se på det påtænkte byggested eller ved drøftelse af evt. skitser/tegninger til et hus, kunne give gode råd vedr. alle de praktiske forhold.
Når man er afklaret omkring ovnens placering, dens opbygning, dens udseende og øvrige faktorer, vil vi kunne udarbejde et pristilbud på byggeriet. Altsammen uden beregning.

Byggeperiode
Byggetiden for et ukompliceret byggeri vil typisk være én til to uger.



Hvad Ved=varende Energi kan tilbyde

Byggeri
Vi kan tilbyde at bygge en komplet masseovn efter kundens ønsker. Det sker efter en grundig rådgivning og ifølge specificeret tilbud.
Det er også muligt at lave medbyg, hvor kunden deltager i den udstrækning han ønsker.

Salg af diverse dele til masseovne
Vi er dansk importør af bygge-elementer fra Finland samt af alle jerndele til en masseovn. (Se under rubrikken "Dele")

Bygge-elementer
Opbygningen af den varme kerne er normalt et tidskrævende arbejde, som også kræver specialviden og stort håndelag. Vi tilbyder et byggesæt, lavet af ildfast materiale af høj kvalitet, som består af nummererede elementer, der samles efter en tegning og dansk byggevejledning. Dette kræver inget særligt forkendskab, og kan klares af de fleste "gør det selv" folk.
Alle nødvendige dele samt mørtel leveres på en palle direkte til døren.
Uden på den varme kerne isoleres med et tyndt lag rock-wool og uden om kernen opmures en skalmur vi mursten eller natursten. Med lidt murerhåndelag kan man klare det selv. Ellers er det en forholdsvis enkel sag for en murer.
Brugen af elementer kan spare en del penge, samtidigt med at sikrer at den vigtige kerne bliver korrekt udført, (også selv om man ikke er specialuddannet ovnsætter).
Elementerne findes i fem forskellige udgaver, og giver mulighed for en mangfoldighed af forskellige placeringer og udformninger. (se tegninger under rubrikken "Dele").

Jerndele
Fra verdens største specialfabrik for disse produkter importerer vi ovnlåger, bageovnslåger, spjæld, riste, komfurdele m.v. (se fotos under rubrikken "Dele").

Forside Introduktion Opbygning Placering Forudsætninger Dele Pris Vejledninger Billeder


Stubkjaer.net - Miljø Media - Ved=varende energi - Undervandsfoto - Foredrag
leif@stubkjaer.net -  Solvej 1, 3220 Tisvildeleje - Tlf: 48 70 80 70, mob: 26 71 80 71 - © Leif Stubkjær
Warning: fread() [function.fread]: Length parameter must be greater than 0 in /usr/local/www/stubkjaernet/www/bibliotek/bund.php on line 15