Kortfattet CV for Leif Stubkjær/Miljø MediaMiljø Media er et TV/videoproduktionsselskab ejet og ledet af Leif Stubkjær.
LS har i de seneste 26 år har ernæret sig som professionel producent af film samt TV- og videoprogrammer.
Hovedparten af produktionen har været indenfor områderne dokumentarfilm og undervisningsfilm, og en god del af disse har beskæftiget sig med natur og miljø.
Med baggrund i de voksende miljøproblemer og nødvendigheden af en øget indsats for oplysning og holdningsændringer er produktion af denne type programmer opprioriteret.
Som en naturlig konsekvens heraf er produktionsselskabet Miljø Media oprettet til at varetage den praktiske produktion af TV- og videoprogrammer samt evt. trykt følgemateriale om natur- og miljøproblematikken.
De mange år LS har beskæftiget sig med disse emner har givet en god indsigt i denne emnekreds og erfaring i formidling af disse problemstillinger og deres løsningsmuligheder til et bredt publikum.
Samtidigt har arbejdet givet et bredt netværk af nyttige kontakter til faglig ekspertise, offentlige myndigheder, miljøorganisationer, TV-stationer, distributionskanaler, og undervisningsinstitutioner.
En oprindelig pædagogisk uddannelse og undervisningserfaring fra bl.a. folkeskolen og voksenundervisning har i mange tilfælde været en værdifuld ballast ved formidlingen af de ofte komplicerede problemstillinger.
LS er desuden dybt engageret i Agenda 21 arbejde og andre praktiske bestræbelser på at skabe et bæredygtigt samfund.
Miljø Media råder over professionelt produktionsudstyr til optagelse og redigering af broadcast video.
Eksempler på tidligere produktioner fremsendes gerne.
|
|